Spring til indhold

Kurv

Din kurv er tom

Vælg det rigtige glas til rammen

Vi har udvalgt fire meget forskellige typer glas, som du kan købe med alle vores trærammer. Tre slags ægte glas, samt et let, splintfrit og klart akrylglas. Alurammer større end 60x60 cm kan kun købes med akrylglas, da metal og ægte glas er en småfarlig kombination i store rammer.

Let og splintfrit

Akrylglas

Vi tilbyder et splintfrit 1 mm akryl sikkerhedsglas - 2 mm til rammer større end 70x100 cm. Samme pris og klarhed som normalt glas.

Genskinnet er en lille smule mere mat og bøjet. Det bøjelige akryl kan i sjældne tilfælde hoppe ud af trærammer større end A0. Lidt gaffa tape mellem trælister og masonit bagpladen vil dog løse problemet.

Akryl er vores klare anbefaling til værelser med børn samt meget store rammer (især aluminium). Det vejer betydeligt mindre end ægte glas, og ikke kan gå itu. Det gør det mere sikkert og billigere at fragte i de store størrelser.

Akrylglasset leveres med beskyttende folie på begge sider. Beholder du det på, får du en antirefleksiv effekt. Men vi foretrækker helt klart at fjerne det, som vist på billederne.

Rammer med akrylglas

Ægte glas

Normalt glas

Det helt almindelige glas er også det klareste glas. Ægte glas af høj kvalitet, med 2 mm tykkelse og samme pris som akrylglasset. Den største fordel som normalt glas har over akrylglas, er at det er ubøjeligt, og dermed står mere fast i rammen med et skarpere genskin.

Som du kan se på billederne, har normalt glas (og akryl) meget genskin. Især om dagen, og hvis den spejler en kraftig lyskilde. Ønsker du ikke alle de refleksioner, skal du vælge refleksfrit glas (mere mat end de øvrige) eller museumsglas.

Rammer med normalt glas

Træt af genskin?

Refleksfrit glas

Normalt glas kan næsten virke som et spejl i et oplyst rum. Med vores refleksfrie glas får du et 2 mm ægte glas, med et mat lag som begrænser genskinnet betydeligt. Kun meget skarpt lys vil give en sløret form for genskin, som vist på billedet.

Prisen på en ramme med refleksfrit glas er cirka dobbelt så høj som på rammer med almindeligt glas og akrylglas, men i et rum med meget lys, er det prisen værd for at få markant mere fokus på det indrammede billede fra alle vinkler.

Rammer med refleksfrit glas

Det eksklusive

Museumsglas

Vi er stolte af at kunne tilbyde dette fantastiske museumsglas til en fornuftig pris, som dog er den klart højeste i vores sortiment.

Museumsglasset er lavet med 2 mm ægte glas, og fremstår ligeså klart som normalt glas. Genskinnet har dog et mørkere blåligt skær i kraftigt lys. På sin egen måde giver det faktisk en mere refleksfri oplevelse end det refleksfrie glas, og med et meget mere klart glas.

Hvis du gerne vil passe godt på dit billede, bør seriøst købe dette eksklusive museumsglas. Glasset giver ikke 100% beskyttelse mod UV-stråler, som visse museer bruger til deres kunst. Det er meget dyrt. Vores museumsglas har cirka 70% beskyttelse mod UV-stråler.

Du vil aldrig opleve farverne falme bag vores museumsglas. Det er virkelig et flot og nøje udvalgt glas, som kan rigtig meget.

Rammer med museumsglas