Levering
Hvad koster fragten?
Alle ordrer over 899 kr. leveres gratis i Danmark.
Leveringsprisen afhænger af varernes størrelse, mængde og glastype. Mindre rammer samt 70 × 100 cm rammer med akrylglas kan som udgangspunkt leveres til en pakkeshop for 39 kr. Levering af mindre rammer til privat- eller erhvervsadresse koster 89 kr.
Større rammer kræver speciallevering med DSV og har derfor en højere leveringspris. Den aktuelle leveringspris fremgår altid i checkout, inden du gennemfører din bestilling.
Hvornår bliver min ordre leveret?
Vores normale leveringstid er 1–5 arbejdsdage fra bestillingsdatoen. Alle vores billedrammer fremstilles på bestilling på vores eget rammeværksted, og leveringstiden afhænger derfor blandt andet af ordrens størrelse og kompleksitet.
Vi bestræber os på at producere og afsende ordrer så hurtigt som muligt, men især komplicerede ordrer og perioder med ekstra travlhed, eksempelvis op til jul, kan medføre længere leveringstid. De angivne leveringstider er derfor vejledende.
Når ordren er afsendt, leveres mindre pakker normalt den efterfølgende hverdag. Større rammer, der leveres med fragtmand, kan have en transporttid på op til 2 hverdage afhængigt af leveringsadressen.
Hvis der mod forventning opstår en væsentlig forsinkelse, kontakter vi dig.
Hvordan følger jeg min levering?
Når din ordre er afsendt, modtager du en e-mail med trackinginformation. Afhængigt af leveringsformen kan du også modtage SMS eller e-mail direkte fra fragtfirmaet med information om leveringen.
Hvordan foregår levering til min adresse?
Ved levering til privat- eller erhvervsadresse anbefaler vi, at der er nogen til at modtage forsendelsen. Du kan følge leveringen via det tracking-link, du modtager, når ordren er afsendt.
Hvis GLS, PostNord eller UPS ikke kan levere en mindre pakke på adressen, kan pakken blive omdirigeret til en pakkeshop. Du vil i så fald modtage besked fra fragtfirmaet.
Store rammer, der leveres med DSV, kan ikke afleveres i en almindelig pakkeshop. DSV-chaufføren ringer som regel til dig cirka en time inden levering. Hvis der ikke er nogen hjemme til at modtage forsendelsen, kan pakken blive stillet ved leveringsadressen.
Hvis du har særlige ønsker til leveringen af en stor forsendelse, bedes du kontakte os inden afsendelse. Levering på et specifikt aftalt tidspunkt kan arrangeres mod et tillæg på 750 kr.
Hvad sker der, hvis jeg ikke henter min pakke?
Hvis en pakke ikke afhentes i pakkeshoppen inden afhentningsfristens udløb, bliver den normalt returneret til os.
En uafhentet pakke betragtes ikke i sig selv som en meddelelse om, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret. Ønsker du at fortryde købet, skal du derfor give os besked herom.
Hvis en uafhentet pakke returneres til os, kan de faktiske omkostninger, som returneringen medfører for PlakatKunst, blive fratrukket en eventuel tilbagebetaling, i det omfang dette er tilladt efter gældende regler.
Ønsker du i stedet, at vi sender ordren igen, kontakter du os, så arrangerer vi en ny levering.
Kontrollér gerne varen efter levering
Vi anbefaler, at du pakker varen ud og kontrollerer den hurtigst muligt efter modtagelsen. Hvis du opdager en skade på varen, glasset eller emballagen, bedes du kontakte os hurtigst muligt og meget gerne inden for 7 dage.
Læs mere om skader, dokumentation og reklamation på siden Reklamation og transportskader.
Leverer I til hele Danmark?
Ja, vi leverer i hele Danmark. Levering til Grønland og Færøerne sker på særlige vilkår og til andre priser end levering i Danmark.
Leverer I til udlandet?
Ja, vi sender til en lang række lande. For internationale bestillinger kan du besøge PlakatKunst.com, som findes på både engelsk og tysk og understøtter flere forskellige valutaer.
