Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Reklamationsret

Reklamationsret

Du har 2 års reklamationsret på produkter købt hos PlakatKunst i henhold til købelovens regler. Reklamationsretten omfatter fejl og mangler, som var til stede ved levering, eller hvor årsagen til fejlen eller manglen var til stede på leveringstidspunktet.

Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen eller manglen. Reklamerer du inden for 2 måneder efter, at du har opdaget manglen, vil reklamationen altid være rettidig.

Sådan reklamerer du

Har du modtaget en defekt, beskadiget eller på anden måde mangelfuld vare, skal reklamationen oprettes gennem vores returportal. Her vælger du den relevante ordre og vare, beskriver problemet og indsender den nødvendige dokumentation.

Skader konstateret ved modtagelsen

En skade, der konstateres ved modtagelsen eller udpakningen, kan eksempelvis være knust eller ridset glas, et hak eller en ridse i rammen, et løst eller beskadiget hjørne eller en anden fysisk skade på varen. Det er ikke nødvendigt, at du som kunde vurderer, om skaden skyldes transporten eller en fejl ved varen. Opret reklamationen gennem vores returportal, så vurderer vi sagen.

Vi anbefaler kraftigt, at du pakker varen ud og kontrollerer den hurtigst muligt efter modtagelsen. Hvis du konstaterer en skade, bedes du oprette reklamationen hurtigst muligt og meget gerne inden for 7 dage efter modtagelsen. En hurtig anmeldelse er vigtig, fordi vores mulighed for at dokumentere en eventuel transportskade og rejse et krav over for transportøren kan være underlagt korte frister.

Ved skader konstateret ved modtagelsen skal reklamationen indeholde billeder af:

  • Hele varen
  • Selve skaden – gerne både et oversigtsbillede og et tydeligt nærbillede
  • Hele forsendelseskassen fotograferet fra alle sider
  • Fragtlabelen på forsendelsen, så alle oplysninger er læselige
  • Den indvendige emballage og beskyttelse omkring varen

Billederne er nødvendige for, at vi kan dokumentere skaden og behandle sagen, herunder en eventuel transportskadesag over for fragtfirmaet. Gem derfor kassen og den øvrige emballage, indtil vi har behandlet reklamationen.

En anmeldelse efter 7 dage medfører ikke i sig selv, at du mister dine rettigheder efter købeloven. Du skal dog reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen eller skaden.

Fejl og mangler, der viser sig senere

Ikke alle fejl og mangler er synlige ved modtagelsen. Hvis en fejl viser sig senere, kan den være omfattet af reklamationsretten, hvis fejlen eller årsagen til den var til stede på leveringstidspunktet.

Hvis du opdager en fejl eller mangel senere, skal du oprette reklamationen gennem vores returportal så hurtigt som muligt efter, at du har opdaget problemet. Vedhæft billeder eller anden relevant dokumentation, der viser problemet og gør det muligt for os at vurdere reklamationen.

Hvad sker der ved en berettiget reklamation?

Ved en berettiget reklamation vil vi som udgangspunkt forsøge at løse problemet ved at afhjælpe manglen eller omlevere varen i overensstemmelse med købelovens regler. For billedrammer kan afhjælpningen eksempelvis bestå i, at vi sender nyt glas, en ny bagplade, et nyt passepartout, en ny ramme eller en anden relevant reservedel, så den defekte eller beskadigede del kan udskiftes.

Det er derfor normalt ikke nødvendigt at returnere hele den defekte eller beskadigede vare. Hvis vi vurderer, at varen eller en del af den skal returneres som led i behandlingen af en berettiget reklamation, sørger PlakatKunst for returforsendelsen og afholder de nødvendige returomkostninger. Du skal derfor ikke selv købe returfragt, medmindre dette på forhånd er aftalt med os.

Hvis afhjælpning eller omlevering ikke er mulig eller ikke kan ske i overensstemmelse med købelovens regler, behandles reklamationen efter købelovens øvrige regler.

Originale plakater og andre unikke værker

Originale plakater, litografier og andre unikke værker kan som udgangspunkt ikke erstattes med en identisk vare. Ved en berettiget reklamation vil vi derfor forsøge at afhjælpe manglen, hvis det er muligt. Hvis dette ikke er muligt, behandles reklamationen efter købelovens almindelige regler, herunder reglerne om forholdsmæssigt afslag eller ophævelse af købet.

Reklamation er ikke det samme som fortrydelse

Reklamationsretten gælder, når varen har en fejl, mangel eller skade, som PlakatKunst hæfter for. Hvis varen ikke fejler noget, men du ikke længere ønsker at beholde den, skal du i stedet benytte din fortrydelsesret, hvis varen er omfattet af denne.

Du kan læse om fortrydelsesret, returnering og returomkostninger på siden Fortrydelsesret og returnering.